Siden jeg fik mit kørekort for næsten syv år siden, har jeg lidt af køreangst. Det har været til stor gene med både tudeture og angstanfald. Allerede efter de første par behandlinger ved Anita Olsen kunne jeg mærke en ændring; jeg var mindre anspændt og fandt enormt meget trøst og ro i de ting, vi havde fundet ud af sammen. I dag er bilen det naturlige valg, hvor det giver mening, og jeg får ikke længere angst og uro i kroppen, inden jeg skal køre. Hos Anita følte jeg, at det var et trygt rum, og at jeg kunne tale frit om de ting, der gik mig på – og jeg er så glad for den hjælp, jeg har fået!