Udfordret med ledelsesrolle og stress reaktioner

Kvinde, 54 år

  • Oplevelse af ikke at være i kontrol
  • Angst anfald når computeren skal åbnes (mail der venter med hvad?)
  • Trykken for brystet
  • Gråd labil
  • Følelse af uro og være ked af det/såret og utilstrækkelighed.
  • Følelse af uretfærdighed
  • Svært ved at sætte grænser for egen ledelse
  • Svært ved uforudsete situationer
  • Træt, orker ikke noget om aftenen

Ønske:
“At træde i karakter i min ledelsesrolle.
Større grad af styrke i min ledelse. Bevare overblik i uforudsete situationer. Have det godt med at tage mine beslutninger – ikke hele tiden være i tvivl. Kunne sætte grænser. Slippe fysiske og psykiske stress og pres reaktioner og adfærd. Balance.”

 

Kommentar efter 1. session:
“Pudsig proces – kendte ikke forventningerne, men kan mærke at det kommer ”snigende” = Begynder at gå til tingene på en anden måde
Er begyndt at snakke sammen med kollegerne på en anden måde
Trykken for brystet – op og ned. Generelt lettet”

Kommentar efter 2. session:
“Ingen trykken for brystet (ikke gråd labil)
Søvn – 1 x dårlig nat. Sover ok – men vågner flere gange”

Kommentar efter 3. session:
“Går godt – kan mærke jeg er glad.
Nakken – ikke noget. Gået i sig selv igen
Trykken for brystet – 1 X siden sidst
Vågner 2 – 3 x om natten. Vil begynde at bruge vækkeur – måske det ændrer søvnrytmen
Kan mærke og handle efter ”Hvad der er mit”
Har det fint – kommer fordi det er så dejligt. Vil gerne lige have en x-tra session”
Lytter ikke til Lydfiler – kan ikke holde dem ud
Har det fantastisk – ”Glad som jeg ikke kan huske”
Lederrollen fundet på plads.
Bliver på egen banehalvdel.

Besked fra klienten 3 måneder efter behandling:

Det går stadig godt. Jeg har gode og dårlige dage, men tænker nu, at de dårlige dage og belastende oplevelser ikke i samme grad har noget med mig at gøre som person eller leder, men derimod er en del af vilkårene for stillingen.
Jeg er klart blevet mere robust og evner i højere grad at skille min funktion fra min person.
Jeg er blevet bedre til at sætte grænser (bare spørg min chef) og træffer flere bevidste valg. Dvs. handler ikke i samme grad på autopiloten og ud fra gamle, fastgroede mønstre.
Jeg er stadig i tvivl, om lederstillingen er noget for mig.
Før min terapi handlede tvivlen meget om, hvorvidt jeg var egnet til stillingen i forhold til både ledelsesmæssige og personlige kompetencer. I dag tænker jeg en del over, om mine top styrker og kvaliteter som menneske kommer nok i spil i min stilling. Laver jeg det, jeg er bedst til? Men det er jo en helt anden, og meget mere reel og ”til at tage og føle på” overvejelse. En overvejelse, jeg betragter som et af de mest positive udkommer af min terapi.